Gratis fragt til Danmark ved køb på over 650kr.
Gratis fragt til Danmark ved køb på over 650kr.

Vil du hjælpe med at heale verden?

Vil du hjælpe med at heale verden?
27. oktober 2020 Kristina Trolle
I Uncategorized @da

Vil du hjælpe med at heale verden?

Det lyder måske uopnåeligt og selvhøjtideligt.

DET ER DET IKKE.

Verden er temmelig fucked lige nu, og det mærker vi alle hver dag – nogen mere end andre. Mange af os er i tvivl om vi på nogen måde kan påvirke alt det der sker lige nu.

DET KAN VI.

Uanset om du er bange for at blive syg, er tryg eller utryg ved masker, kan lide sølvpapirshatte eller det modsatte, og uanset om du finder dine nyheder på tv eller YouTube. Uanset hvem du er, og hvad der er din sandhed, kan du hjælpe. Det eneste det kræver er 10 minutter af din tid om dagen, og en intention om at ville skabe sundhed, fred og frihed på jorden.

Jeg oplever, at vi er mange der gerne vil bidrage med netop de ting i denne tid, og jeg oplever også, at vi ikke helt ved hvad vi kan og skal gøre. Det er som om at vi som samfund og borgere er ved at dele os op i for og imod – på rigtig mange planer. Hvis vi skal rykke noget, skal vi samle vores kræfter og være FOR noget sammen og ikke imod.

SAMMEN KAN VI FLYTTE BJERGE

I stedet for at pege fingre af hinanden eller ”de andre” og skændes om hvem der har mest ret eller hvem der er mest ”dum”, vil jeg invitere alle der gerne vil have sundhed, fred og frihed på jorden til at samarbejde.

TANKER ER ENERGI – OG TANKER SKABER VIRKELIGHED

Frygt er en tankeform, der ikke hjælper med andet end at gøre os handlingslammede og holde os fanget. Det er min oplevelse, at frygtenergien fylder for meget. Det skal vi have lavet om på.

Jeg har selv prøvet på egen krop hvordan frygten kan overtage. Jeg havde alvorlig sygdomsangst og alle de sygdomme, jeg var bange for, udviklede jeg symptomer på. Jo mere energi det fik, jo mere ”syg” blev jeg. Det endte med at jeg blev lam i venstre side og blev indlagt.

DO NOT UNDERESTIMATE THE POWER OG THE MIND

Sindet er stærkt og det jeg lærte var, at det kan bruges begge veje. Når det kan gøre mig syg, kan det også gøre mig rask.

Det der sker indeni mig sker også udenfor mig, det er vigtig viden. Hvis jeg vil ændre noget udenfor mig selv, er jeg nødt til at ændre det indeni først.

TIME IS RUNNING OUT

Så mange mennesker lider på den ene eller anden måde, forretninger går konkurs, vi er bange og til min rædsel hørte jeg forleden dag et nyt begreb: Corona-generationen! Jeg er virkelig glad for, at min børn er vokset op i en tid, hvor der måtte krammes og røres og sprit var noget der stod på hospitalerne.

VIL DU VÆRE MED?

Min søn Lukas, som er 26 år gammel og langt klogere end mig, kom med et forslag den anden dag, og det vil jeg gerne dele med dig. Hvis vi er mange der gør det, så virker det.

SÅDAN GØR DU

Hver dag kl. 8 både morgen og aften bruger du 5 min i stilhed.

Jeg foreslår, at du tænker på jorden og os der bor på den, mens du mediterer. Forestil dig, at du er oven over huset du befinder dig i og ser det fra oven. Tænk dig længere væk, indtil du ser du din by fra oven. Tænk dig endnu længere op til du ser Danmark, og til sidst hele jorden. Tænk og mærk hele jordkloden, sid i et par minutter, og pak hele jorden ind i varmt og gyldent lys, mens du sætter intentionen om at skabe fred, frihed, sundhed og kærlighed på jorden.

Du kan afslutte med følgende bøn af Lars Muhl:

I carry the healing power within

You carry the healing power within

Together we heal the world

I am only here to serve the universe

You are only here to serve the Universe

Together we heal the all

Bønnen hjælper dig hver dag med med at huske på, at omsorg og fællesskab er nøglen.

Husk dig selv på at du er vigtig, og at din intention og dedikation betyder noget for verdens velbefindende. Vi kan alle bidrage med kærlighed og overskud.

Kærligst

Kristina