Jeg hedder Kristina Trolle (1972), er mor til 4,
underviser, inspirator, forfatter og stifter af Whole Woman.

Jeg brænder for at gøre op med urealistiske kvindeidealer og vise dig som kvinde, at det er muligt at leve et liv, der befrier i stedet for at begrænse. I fuld tillid til, at du er perfekt, som du er – og at det er fra det sted i dig selv, du skal skabe positive forandringer.

Whole Woman eksisterer for at gøre op med urealistiske idealer og støtte kvinder i at være sunde sjæle i sunde kroppe. Whole Woman aktiverer de kræfter og hele det potentiale, kvindeligheden rummer, og forener krop, sind og sjæl i arbejdet med kvinders indre styrke, selvværd og selvkærlighed

I mange år jagtede jeg selv det perfekte liv og det perfekte ydre. Følte mig på ingen måde hjemme i min krop og forsøgte at lave den om, det bedste jeg kunne. Indtil filmen knækkede for cirka 14 år siden, jeg blev indlagt med heftig stress, depression og angst og fik mine silikoneimplantater fjernet.

Det blev startskuddet til et helt nyt liv med nye værdier og et fokus på at mærke efter, vinde tillid og arbejde med både krop, sind og sjæl.

Det har ikke ændret mit liv, det har reddet det.