Gratis fragt til Danmark ved køb på over 650kr.

Jeg er ved at skrive en ny bog, om spiritualitet i hverdagen. 

Jeg er ved at skrive en ny bog, om spiritualitet i hverdagen. 
7. september 2020 Kristina Trolle

Atlantis
Vi mødes igen – vi fødes igen – det holder ikke op – før kærlighedens væsen har forenet sjæl og krop.
Sådan lød omkvædet til en sang fra musicalen Atlantis, i en opsætning af Herlev teater og revygruppe for ca. 35 år siden. Min far, som jeg sjældent så, og havde et ret afstumpet forhold til, havde en lille rolle i stykket, og en dag tog han mig med til en prøve. Historien om Atlantis tryllebandt mig. Jeg var vel omkring 12 år dengang. I fortolkningen af historien gik Atlantis under fordi en gudinde ikke valgte kærligheden. Hun valgte det samfundet og familien forventede af hende. Hun overhørte sit hjerte, fordi hun var bange for konsekvenserne af at lytte til det. Den gang anede jeg ikke hvor meget visdom der var i den relativt banale handling i lokalrevyens musical. Og alligevel blev jeg af en eller anden grund tryllebundet af stykket og kom til alle prøverne og flere af forestillingerne. Jeg var med, da den sidste forestilling løb af stablen og husker hvordan ensomheden og tomheden sænkede sig over mig, da jeg tog bussen hjem den aften. Jeg havde aldrig haft det godt med afslutninger. Som barn havde jeg aldrig forstået konceptet at slutte imens legen er god det havde simpelthen ikke givet mening for mig. Hvorfor slutte noget der er godt?

Livet gik videre efter Atlantis men ordene og melodien blev hængende og er gennem årene jævnligt dukket op i min bevidsthed. Da jeg begyndte, at arbejde med denne bog hjemsøgte ordene mig oftere og oftere. Jeg vågnede op med sangen og Atlantis på hjernen og i hjertet flere dage i træk. Jeg kunne mærke, at det ville fortælle mig noget.

Jo mere jeg tænkte over det, blev det klart for mig, at de ord i omkvædet er en essentiel del af livet. Allerede som 12 årig havde universet forsøgt at fortælle mig om livscyklussen: Vi mødes igen, vi fødes igen, det holder ikke op – før kærlighedens væsen har forenet sjæl og krop.

Forsimplet kunne det lyde:
Du er her for at lære, og du vil blive ved med at støde ind i de samme sjæle og de samme udfordringer indtil du har forstået det og indtil du har lært at tilgive og lytte til dit hjerte ❤️