Gratis fragt til Danmark ved køb på over 650kr.

En umulig opgave

En umulig opgave
25. februar 2020 Kristina Trolle

På et tidspunkt sad jeg på en restaurant i København og havde en dyb, svær og nærværende samtale. Jeg sidder med front ud imod restaurantens andre gæster, og min ledsager sidder med ryggen til. Det er juletid 2. eller 3. juledag mener jeg. Der er meget få gæster. Udover os er der kun et bord med franske turister.

På et tidspunkt lægger jeg mærke til at en dame kommer ind med sin lille hund. Hun er en smuk kvinde måske 10 eller 15 år ældre end mig. Hun sætter sig ved bordet tættest på os, og jeg lægger mærke til, at hun kigger på mig. Jeg smiler til hende, og hun smiler tilbage.

Jeg begynder straks at bekymre mig om, hvorfor hun kigger. Jeg tænker, at jeg måske ikke lever helt op til standarden. Det var jo helligdag, og jeg havde ikke været i bad, havde hue på, da vi sad i en opvarmet gårdhave, og jeg havde absolut ingen make-up på. Jeg signalerer til min ledsager, at det er underligt, at hun bliver ved med at kigge. Vi taler videre, det ender med at være en god samtale, husker jeg.

Da vi rejser os og skal til at gå, rækker kvinden ud efter mig. Hun spørger mig på dansk, med en stærk amerikansk accent, om jeg ved, hvor smuk jeg er? Øhh nej, siger jeg og er sikker på, at hun lyver, fordi hun vil sælge mig et eller andet. Hun fortsætter med at give mig komplimenter, og jeg bliver virkelig forlegen og vil bare væk derfra. Vi udveksler et par høflighedsfraser og derefter går vi ud fra restauranten. Da vi kom ud, var jeg stille. Vi hentede vores cykler og trak dem ned langs Bredgade. Jeg gik og tænkte på det kvinden havde sagt. Jeg troede ikke på det – jeg kunne ikke tage det ind.

Så kom jeg til at tænke på alle de kærester, jeg havde haft i mit liv. De havde alle sagt det, men jeg havde ikke troet på nogen af dem …

Det slog mig pludselig, at det var en umulig opgave, jeg satte mændene på. En umulig opgave at få mig til at føle mig smuk og elsket, for uanset hvad de sagde eller gjorde, ville det aldrig være nok.  Jeg troede ikke selv på det. Dybt i mig lå der den overbevisning, at jeg ikke er smuk, ikke er dygtig, ikke er god nok.

Jeg tænkte over hvor mange af mine veninder, der ikke føler sig smukke. I stedet føler de sig (mig selv inklusiv) ofte forkerte. Vi føler at vores udseende er forkert, men også vores følelser – det vi føler, er forkert. Selvom det bliver bedre med alderen, og jeg selv helt sikkert hviler meget mere i mig selv i dag end for 10 år siden. Så mærkede jeg følelsen af at være forkert lige i det øjeblik. På trods af at jeg lige havde fået et kompliment. 

Skønhed kommer indefra!! Ja, den kliché kender vi godt! Men den er sgu’ lidt svær at købe, når vi lever i en verden, der hylder ydre skønhed.

Jeg spurgte en gang universet, hvad det vil sige at være smuk. Svaret var, at skønheden ligger i det lys der omgiver os og er i os. Lyset skinner renest og klarest, når vi er os selv – når vi tør være os selv. Det er skønhed – at være sig selv.

Så jeg øver mig videre på at turde stå i mig selv og føle mig smuk som den, jeg er, og med alt hvad jeg rummer både udenpå og indeni. Det ”grimme” og det pæne. Jeg har gode dage og mindre gode dage – jeg er på vej.

Så næste gang du får et kompliment så tag det ind. Øv dig i at modtage og læg mærke til om du ligesom jeg ikke føler dig smuk? Læg mærke til om du sætter nogen på en umulig opgave …

Jeg har lyst til at dele noget med dig. 

Jeg skrev engang et digt på en spirituel uddannelse, jeg var på i USA – måske kan du bruge det. 

Every woman is beautiful 

Every ocean is deep

Every feeling you hide

Can be seen in your eyes

My life will never be the same, 

After taking the steps inside

The meeting with who I am,

Leads me home

Size and shape doesn´t matter

The feelings are still the same  – 

Meet them and greet them,

And they can never hurt you again

Loving  and trusting my body and

Meeting its real needs, 

Slowing down

And listening to my heart,

Helps me find –  

My way back home

Every woman is beautiful

Kh Kistina

Kommentar (0)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.