Du skal bare være den, du er

Det har vi alle sammen hørt tusind gange. Men det er fand’me lettere sagt end gjort. Problemet som jeg ser det med ”vær den, du er” er, for det første at det lyder som en stor fed kliché, og samtidig er det sandt. Det er en hårfin balance. Det næste problem er, at mange af os ikke helt kan mærke, hvem vi er. Det er svært at være den man er, hvis man er i tvivl om hvem, man er.

I en verden, hvor der er så meget støj i både vores personlige liv og på det kollektive plan, kan det være en udfordring at mærke noget som helst.

Verden er fuld af støj

Vi lever i en verden og i et samfund, der bombarderer os med ting, der forstyrrer og støjer. Støj er mange ting. For mig er begrebet støj alt det, der får mig væk fra min kerne og min essens: Den, jeg i virkeligheden er. Støj gør det svært at finde ro, og det påvirker min evne til at mærke mig selv.

Vi laver selv støj

Vi bidrager alle selv til støjen i et eller andet omfang. Selvom de fleste af os nok kan blive enige om, at alt det med likes og popularitet og hurtige klichéfyldte quotes på instagram er noget pjat, er der nok alligevel andre end mig, der kan genkende at man alligevel holder lidt øje med hvem der bakker op, og ikke mindst hvem der IKKE gør. 

Men det er stadig bare støj. Sladder er støj, for meget ego er støj, for stort fokus på det ydre er støj. Vi ved det og alligevel kommer de fleste til at ”støje” nogle gange – og hey, vi er jo også mennesker. Det fede er, når vi begynder at kunne se det selv. Det er her, vi kan vælge at gøre noget andet. Vi kan begynde at vælge støjen fra. Jo tættere vi kommer på os selv, jo mindre har vi brug for at støje. 

Jeg får selv tømmermænd, når jeg har støjet for meget. Talt bag ryggen om andre, for eksempel. Det er kroppens måde at fortælle mig, at jeg er kommet væk fra mig selv.

Præstationsskilteriet

Mange af os har et liv der i høj grad er bygget op omkring labels, og det, der står på visitkortet. Vi skilter med alt lige fra titler og brands på både tøj, møbler og biler. Vi skilter også med præstationer, både vores egne og vores børns. Rigtig mange af os måler vores værd gennem vores præstationer. Vi er vokset op med at blive rost for vores evne til at præstere – og præstere godt. Det dræner vores energi, når vi hele tiden tror, at vi skal præstere noget særligt – for at være noget særligt. 

For mig var min krop også noget jeg tidligere skiltede med, den var min label og jeg lagde alt for meget identitet i den – jeg havde glemt, at jeg i virkeligheden er meget mere end min krop.

Jeg har fundet ud af, at den sande kvalitet, ligger i at turde være den man er. Det er herfra, vi kan motivere og inspirere andre. Det er også her andre lytter. De lytter, når de kan mærke autencitet og ægthed. 

Bær din label på indersiden

Jeg har tit tænkt på, hvordan verden ville se ud, hvis vi alle bar vores ”label” på indersiden? Hvad betyder det, oversat til dansk? Det betyder at være den, man er, i stedet for at skilte med det. Eller helt kort: Vær den, i stedet for at sige, at du er den.

Der ligger så meget styrke gemt i at være sig selv, og følge det man mærker er rigtigt, uanset hvad andre tænker, eller hvad vi tror de tænker. At finde balancen imellem det ydre og det indre.

You teach what you need to learn.

For 17 år siden blev jeg indlagt med panikangst, sygdomsangst, heftig depression og selvmords tanker. Jeg vidste ikke, hvem jeg selv var og lagde det meste af min identitet i det ydre. I mit udseende og det jeg havde opnået. Jeg havde mistet balancen – jeg var kommet meget langt væk fra mig selv. Det blev starten på et nyt liv. Symbolet på ubalancen – mine silikoneimplantater – blev opereret ud (titlen på min første bog er Silikonesjæl). Og den nedtur – eller opvågnen, om du vil – reddede faktisk mit liv.

Siden jeg var 17 år arbejdede jeg i fitness-, wellness- og skønhedsbranchen (som siden hen bevægede sig ind i yoga verdenen). Jeg var dybt spiseforstyrret indtil jeg blev ca. 30 år, og det var sgu’ lidt ironisk, at jeg i så mange år ”hjalp” så mange med at tabe sig. Men, som man siger: You teach, what you need to learn.

Der er ingen sammenhæng mellem vægt og lykke

I mange år var jeg personlig fitness, pilates og yoga træner. Jeg arbejdede med at gøre kvinder tynde og ”lykkelige”. De blev som oftest tynde, men aldrig rigtig lykkelige. Kiloene raslede af, men et år senere stod de der igen og de 10 kilo, der var for meget før, var blevet til 12 i stedet. Det virkede bare ikke i længden. 

Det ironiske var, at jeg ikke selv havde healet roden til mine egne problemer og samtidig skulle jeg hjælpe andre med de samme issues, som jeg selv havde. På et tidspunkt blev det for meget, og jeg kunne simpelthen ikke mere. Det er ca. 10 år siden jeg ændrede kursen helt, og i stedet begyndte at gå op i hvordan jeg kunne hjælpe mig selv endnu mere og samtidig hjælpe andre. I stedet for at levere et quick fix, men RIGTIG hjælpe.

Så man kan sige, at min baggrund for at skrive det her, er erfaring. Jeg har selv være der, har gået og går stadig skridtene hver eneste dag. Det er OK at gå op i sit ydre, men vi må for guds skyld ikke lægge for meget af vores identitet i det ydre, for uden det indre mister vi balancen.

Det ydre fortæller ikke sandheden. Sandheden ligger inden i og kan aldrig nogensinde findes udenfor.

Mærk efter. Gør noget.

De hurtige og nemme løsningers tid er forbi. Verden er spækket til randen med overflade og tomme ord uden bundklang og dybde. Det er ikke nok at noget er smukt, det skal kunne mærkes. Der skal være kærlighed til stede. Vi vil gøre ting med hjertet, og vi vil mærke genklang. Det handler om at gøre noget, ikke for egen vindings skyld, men ganske enkelt gøre det fordi det er rigtigt. Uden bagtanker.

Vejen til nærvær

Hvordan gør man så, når man gerne vil være sig selv, finde ro og leve et nærværende liv? Det lyder jo så nemt og alligevel er det svært for mange af os.

Start med at fjerne støjen. Støjen gør, at du ikke kan mærke hvem du er, hvad du mener og hvor du er på vej hen. 

Lars Muhl, som er min spirituelle mentor, sagde engang: ”Kristina, der er ganske få ting, du skal lære for at kunne navigere ægte og ærligt i verden”. 

”Sig ja når du mener ja – og nej når du mener nej”. Det sidste er måske noget af det sværeste der findes. Hvor mange gange har vi ikke prøvet at munden svarer ja men kroppen tydeligt skriger NEJ! 

”Spørg dig selv, hvem er jeg, og hvorfor er jeg her. Når du har svaret på det har du løst livsmysteriet”.

Så var der også lige en sidste ting han sagde og stadig siger: ”OG HOLD SÅ FOR GUDS SKYLD FØDDERNE PÅ JORDEN”.

Mine råd til dig

Hvis du vil finde ud af hvem du i virkeligheden er, så gør følgende:

Skab plads bare 5 eller 10 min om dagen til at praktisere stilhed – at være på indersiden af kroppen. Det er i stilheden, at vi i sandhed kan høre og mærke svarene (og os selv). I starten må du opsøge stilheden eller roen, senere kan du tage den med ud i livet. Så ER du roen, og det vil påvirke andre omkring dig. Du skal bare være ro uden at fortælle det til nogen. Vi kender alle sammen godt dem der har behov for at fortælle hvor meget de hviler i sig selv og har SÅ meget indre ro. Helt ærligt, jeg køber den ikke. Når du hviler i dig selv, har du ikke behov for at sige det højt, så er du det bare. Du lever det, og andre mærker det. Du bærer det indeni for du har intet behov for at skilte med det. Og det gælder også for dit fokus på det ydre. Når du hviler i den, du er, har du ikke behov for et overdrevent fokus på det ydre (og hey, jeg elsker også nye sko og sager, det handler bare om, at der skal være en sund balance i tingene). Det samme gælder for spiritualitet. Hvis du er spirituel, behøver du ikke sige det højt – bare vær det. Vær den forandring du ønsker at se i verden.

Vær opmærksom på om og hvorfor du har brug for andre menneskers anerkendelse. For mig var anerkendelse i mange år det drug, der erstattede mad og overdreven fokus på krop. Efter at jeg havde fået ro på maden og kroppen, rykkedede afhængigheden eller misbruget bare et andet sted hen (som den slags har det med at gøre). 

Hvis vi ikke er opmærksomme, overtager det ene misbrug det andet. Alt misbrug stammer fra undertrykte følelser og et behov for at dulme de følelser, der kommer op for at undgå at mærke. Og det er underordnet, om det er et misbrug af sprut, mad, sex, internet, slankekure … jeg kunne blive ved. På et tidspunkt opdagede jeg, at jeg meget hellere ville hjælpe mennesker med at mærke, end med at dulme (efter de mange år, jeg hjalp folk med at gå på slankekur)

Hvorfor gør du det, du gør? 

Den amerikanske forfatter og præsidentkandidat Marianne Williamson siger: ”It is all about doing the right thing, simply because it’s right”. 

Det handler ikke om at få noget (anerkendelse), men om at give. Fordi det er det rigtige at gøre. Hvis vi alle gik ind i enhver situation med det mindset, ville verden se meget anderledes ud. Det er der ingen af os, der kan i den virkelige verden, men måske lykkes det en gang imellem, og den dag vil du gøre en forskel. Hvis jeg skrev det her med en agenda om at skulle modtage anerkendelse fra dem, som læser disse ord, kan jeg jo ikke være ægte tilstede. Det handler om at skifte mindset. Fra hvad jeg kan få. Til hvad jeg kan jeg give.

Du kan ikke være dig selv, så længe du er afhængig af andre folks anerkendelse. Punktum.

Stol på dig selv og din krop.

Min terapeut sagde en gang til mig:

”At leve i overensstemmelse med den man er, er en hellig gerning”. 

Så stol på din intuition og på din krop. Din krop er det fineste måleinstrument der findes. Vær tro mod det du mærker, og tænk aldrig på hvad andre mener om dig og dine valg. Du er den, du er, og det er helt perfekt. Uanset hvor kliché-agtigt det lyder! Og det sted er faktisk det allerbedste sted at starte en forandring – hvis det er det, der skal til. 

Tak fordi du læste med.

Kærlig hilsen,

Kristina

Selvom jeg ikke er perfekt, elsker og accepterer jeg mig selv betingelsesløst”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nyd inspiration
fra Kristina hver måned!
SKRIV DIT NAVN OG DIN EMAIL