Jeg er ikke min krop!

Jeg er ikke min krop!
 
…jeg havde glemt hvem jeg virkelig var, og jeg troede jeg var min krop. Jeg opdagede, at jeg havde sovet og kunne  mærke jeg langsomt var ved at vågne. Jeg er ikke min krop, min krop er huset jeg bor i men JEG er noget helt andet. Egentlig havde jeg altid været klar over det dybt inde, jeg kunne tydeligt mærke det.  Kroppen forgår, når jeg dør, er min krop væk men den jeg virkelig er lever videre, og det er lyset i mig, min sjæl som er forbundet med alle andre sjæle og med universet. Med denne nye indsigt begyndte det at virke formålsløst at gå så meget op i kroppen. Lidt ligesom hvis du låner et hus på ubestemt tid, selvfølgelig passer du på huset og selvfølgelig holder du det ved lige men jeg forestiller mig ikke at du vil lægge alt din identitet  i et hus du har lånt, og ved du skal aflevere tilbage på et tidspunkt. Kroppen er som et sæt tøj vi har på, et redskab vi får med til at lære og udføre de opgaver i det jordiske liv som vi har sat os for, men det er ikke det vi er, det er jeg overbevidst om i dag.

Jeg er ikke min krop!

Lidt af en udmelding det er jeg godt klar over! Prøv at sænke paraderne når du læser videre, og bare mærk hvad det gør ved dig.

Hvis vi lige et øjeblik stopper op og leger med tanken om, at din krop slet ikke er den du er, at min krop heller ikke er den jeg er, men at kroppen er vores bolig eller vores hylster, som huser vores sjæl. Måske lyder det syret og jeg ved det kan være svært at forstå hvis alt dette er nyt for dig. Mit liv og mine erfaringer har bragt mig hertil hvor jeg mærker en forpligtelse til at formidle disse ting. Både for at kommunikere den sandhed der bor i mig, men også for at bidrage til et højere formål og tilbyde en anden hjælp, et alternativ, til de mennesker som er kommet til et sted i DERES liv, hvor de har lyst til at udforske andre veje og løsninger, fordi de gamle måske ikke virkede og bare bidrog til at køre i ring. Til dem som er blevet trætte af, at køre op og ned i vægt, være slaver af maden, kroppen, egoet eller forfængeligheden, og til dem der er åbne overfor at se verden og sig selv i et helt nyt perspektiv. Det kræver ikke andet end villighed, villighed til at se tingene anderledes og villighed til at ville ændre opfattelse.

At jeg ikke er min krop, har været det mest afgørende skift i min opfattelse af mig selv og mit liv, for mig har det været som at fjerne et slør for mine øjne. I mange år dyrkede jeg mit krop som var den et religiøst tempel. Jeg havde et meget tvangspræget forhold til mad og flere andre områder af mit liv. Jeg bildte mig selv ind, at min krop var vejen til min lykke og glæde. Begge dele udeblev selv da jeg fik drømmekroppen(som jeg stadig ikke var tilfreds med). Da jeg efter at have været indlagt med alvorlig depression, angst og stress kom ud på den anden side, begyndte jeg at kigge i nye retninger og mit liv, min lykke og min glæde tog, langsomt men sikkert, en helt ny drejning.

Kroppen er en gave, den er dyrebar, den er et mirakel. Tænk på hvor meget din krop yder for dig hver eneste dag, tænk på hvad du har budt den igennem tiden og på trods af det, er den her for dig endnu.
Hvis vi har noget dyrbart eller ejer noget dyrt passer vi som regel på det så det holder sig flot og holder længe. Hvordan står det til med kroppen?
Når jeg tænker på hvordan jeg har behandlet min krop bliver jeg faktisk ked af det, jeg bliver også flov. Tænk hvor jeg har taget min krop for givet, samtidig med, at jeg har udsat den for helt urimelige ting. Junk food, under og overspisning, slankepiller, faste, slanke og sultekure, for lidt søvn, for meget arbejde, ALT for mange stimulanser som koffein, alkohol og sukker i overdrevne mængder, ladet andre overtræde min krops grænser, ja jeg kunne blive ved med at nævne urimelige ting jeg har budt min krop. Men ikke kun det jeg har hældt i den og fyldt den med der har været urimeligt. Måden jeg har talt til den på og om den har været lavere og mere nedladende, hadsk og gemen end jeg ville tale om min værste fjende hvis jeg havde sådan en. Jeg ville aldrig tale så grimt om et andet menneske, som jeg har talt til mig selv. Alligevel har jeg behandlet min egen krop sådan! Huset jeg bor i, har jeg i den grad rakket ned og nedbrudt med ord, tanker og følelser. Tanker er energi, og hvert et ord vi siger og hver en tanke vi tænker, manifesterer sig og ender med at blive vores virkelighed, så der er da ikke noget at sige til, at kroppen ikke samarbejder hvis det eneste vi fortæller den hele tiden er, at den ikke er god nok, men at den er grim, klam eller dum og vi egentlig slet ikke kan lide at være i den, fordi den ikke er som vi ønsker den skal være. Pænt dårligt udgangspunkt for et givtigt samarbejde!
En af de første ting jeg vil råde dig til hvis du endelig vil være ”mæt”, er at genopbygge et positivt forhold til din krop. Begynd at behandle din krop med kærlighed og respekt, din krop er bare en spejling af den du er, dine tanker og måden du lever dit liv på, start med at acceptere det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nyd inspiration
fra Kristina hver måned!
SKRIV DIT NAVN OG DIN EMAIL